Melanie Wald-Fuhrmann og Stefan Keym, red., 2018: Wege zur Musikwissenschaft: Gründungsphasen im internationalen Vergleich // Paths to musicology: founding phases in international comparison. Kassel och Stuttgart: Bärenreiter och J.B. Metzler. 240 s. ISBN 9783476046697
Antologien Wege zur Musikwissenschaft præsenterer sig som en komparativ undersøgelse af disciplinen musikvidenskabs etableringsfaser i en lang række nationer og regioner, suppleret med redaktøren Stefans Keyms artikel om Die Internationale Musikgesellschaft i perioden 1899 til 1914. Den udspringer af et symposium under Gesellschaft für Musikwissenschafts 16. internationale konference i Mainz 2016. Bidragene er på tysk eller engelsk, mens forordet og abstracts til alle bidrag findes på begge sprog.
Det er antologiens ambition at supplere allerede eksisterende bidrag til musikvidenskabens faghistorie dels ved at fokusere netop på etableringsfasen, hvor heterogene lærdomstraditioner flyder sammen til en matrix med afgørende konsekvenser for fagets identitet, praksis og udviklingsmuligheder, dels ved at anlægge en komparativ betragtning, der her for første gang er forsøgt udvidet til et globalt perspektiv. Bogen følger et spor, der fører ”von Ländern, die bereits seit der frühen Neuzeit den europäischen Kunstmusikbetrieb und -diskurs mitprägten (Frankreich, Italien, England) über den nord- und osteuropäischen Raum (Skandinavien, Baltikum, Russland) in die ’Neue Welt’ (Nord- und Südamerika) und bis nach Ostasien (Japan und Korea). Mit einer solchen Erweiterung des räumlichen Untersuchungsbereichs geht auch eine zeitliche einher, da die Etablierung des Fachs in den letztgenannten Regionen teilweise deutlich später erfolgte als in Europa“ (s. 10).
Der er altså tydeligvis tale om en global betragtning med ’eurocentrisk’ perspektiv, og dette indsnævres yderligere til et ’germanocentrisk’ i det følgende, hvor tysk-østrigsk musikvidenskabs internationale indflydelse tematiseres. Det hedder: “Eines von mehreren Leitmotiven des Bandes bildet die Frage, inwieweit Bezüge zum österreichisch-deutschen Konzept der Musikwissenschaft erkennbar sind (in den Formulierungen von Guido Adler und Hugo Riemann), inwieweit dieses bei seinem Transfer umgedeutet und weiterentwickelt wurde bzw. ob – explizit oder implizit – dazu alternative Konzepte etabliert wurde.” (s. 10)
Der er gode faktuelle begrundelser for således at vælge at lade store dele af historien om musikvidenskabens internationale udbredelse fremstå som historien om receptionen og virkningen af tysk-østrigsk musikvidenskabs grundlæggere. Tysk-østrigsk uddannede forskeres positioner og indflydelse først i de europæiske nabolande og siden i USA er en veletableret historisk kendsgerning, og antologiens kapitler giver yderst detaljeret information om dette allerede velkendte fænomen. Men det sker desværre uden at der bidrages med nye skarpe analyser af de teorier, metoder og institutionelle praksisser, der eksporteres fra det tysksprogede område, endsige af baggrunden for denne eksportsucces og dens konsekvenser, det være sig de faginterne og de alment (musik)kulturelle.
Der er lagt stor vægt på data, og bidragene er rige på navne på indflydelsesrige professorer, vigtige institutioner og begivenheder. Omfanget af kritisk analyse derimod veksler fra bidrag til bidrag og synes i nogen grad at være afhængig af eksistensen af allerede eksisterende faghistoriske arbejder af idehistorisk analytisk tilsnit fra de pågældende lande. I nogle tilfælde synes forfatterne at stå på bar bund, mens for eksempel Lars Berglund i sit kapitel om Sverige kan støtte sig på Sten Dahlstedts Fakta & förnuft og for eksempel Christoph Flamm i sit kapitel om Rusland på store russisksprogede arbejder om musikvidenskab i Sovjetunionens tid. Kapitlet om Rusland er blandt de i bogen, der lærer mig mest. Kapitlet om USA er desværre ikke af samme kvalitet. Det er for svagt i sin analyse af bestræbelser for en amerikanisering af amerikansk musikvidenskab i kølvandet på den tysk-østrigske indflydelse, der var konsekvensen af store dele af den tysk-østrigske akademiske elites immigration under nazismen, og mod slutningen fortaber det sig i private betragtninger over New Musicology.
Man har valgt at undgå en direkte konfrontation med de moralske, kulturpolitiske og politiske spørgsmål, der er implicit i stoffet, og som trænger sig særligt på, når vi bevæger os ud i de dele af verden, som redaktørerne har valgt at benævne ”Den nye Verden”, ”Latinamerika” og ”Østasien”. Det kan være rigtigt at gøre sådan. Et for stort fokus på de aspekter kan svække opmærksomheden på andet betydningsfuldt. Men jeg kan ikke læse om europæisk inspireret musikvidenskab i Sydamerika, Japan og Sydkorea, uden at begreber som asymmetriske internationale magtforhold og imperialisme og kulturimperialisme trænger sig på, og jeg havde gerne set, at overvejelser i de retninger i større omfang havde været indarbejdet i det historiografiske arbejde. Med dette forbehold anbefaler jeg dog disse kapitler, der hver i sær yder bidrag ikke blot til det snævert faghistoriske men også til større historier om europæisk musikkulturs indflydelse i de pågældende lande og regioner og om moderne institutionalisering og konceptualisering af stedlige musiktraditioner.
Søren Møller Sørensen